Bindeord er ord, der knytter sætninger og sætningsled sammen. For læseren virker de som ”skilte”, der viser vej gennem teksten. For dig er de en sprogteknisk komponent, et ”kugleled”, som du bruger til at rotere din argumentation – og dermed din læser – i den retning du ønsker.
Følgende eksempel er et brev fra storvesiren Kropula til guvernøren for sortehavsprovinsen i Det osmanniske Rige, men her ser vi på det som et stykke engelsk tekst, hvor bindeleddene er brugt med økonomi og kraftig virkning:
It is true, that we were raised together in the imperial harem, and are both protégés of Sultan Murad IV. Nevertheless, be informed from this moment that if the accursed Cossacks pillage and burn any one of the villages and towns on the coast of Ozu province, I swear by God Almighty that I will give you no quarter and will pay no heed to your righteous character, but I will cut you into pieces, as a warning to the world. Be wary therefore, and guard the coasts. And exact the tribute of grain from every district, according to the imperial command, in order that you may feed the army of Islam.
Hovedargumentet bæres frem via følgende hovedkugleled: it is true that… nevertheless… if… therefore… in order that….
Andre led er:
- that som signalerer uddybende oplysninger.
- and signalerer akkumulering
- but modsætning
- according to måde og grad.
Som du kan se, kan mange enkeltord, vendinger og hele sætninger bruges til bindeled. Nogle er ægte bindeord. Dvs. de optræder altid og kun som bindeled. Det er ord som and, but, while, so, either – or.
Andre kan have flere funktioner. F.eks. navneord: I came the moment I heard, hvor the moment svarer til as soon as; udsagnsordets navne- og tillægsformer: Providing this condition is met. Biord, forholdsord, stedord og bisætninger kan også optræde som bindeled.
Sideordnende og underordnende bindeord
Sideordnende bindeord bruges mellem led af lige værd. Det er bl.a. and, but, or, either – or, neither – nor, both – and.
Underordnende bindeord knytter ledsætninger til hovedsætninger. Det er bl.a. before, because, as, as – as, unless, until, since, while, if , when, where, why, how, who, which, that.
Forskellen har især betydning for tegnsætning.
En let test
Er du i tvivl om en sætning er sideordnet med eller underordnet en anden sætning, kan du let teste det ved at se på, hvor bindeleddet står.
Et sideordenende bindeled står altid mellem de to led, så uanset hvilken sætning, du sætter først, vil bindeleddet blive stående i midten:
Britain will get through this crisis, but many will suffer considerable hardship in the process.
Many will suffer considerable hardship in the process, but Britain will get through this crisis.
Et underordnende bindeord står derimod altid direkte foran den sætning, det underordner. Så hvis bisætningen står foran hovedsætningen, står bindeleddet allerforrest. Hvis derimod bisætningen følger efter hovedsætningen, står bindeleddet mellem hovedsætning og bisætning.
If this is agreed, we can conclude our meeting.
We can conclude our meeting if this is agreed.
Ingen omvendt ordstilling på engelsk
Læg mærke til, at modsat dansk, har engelsk ikke omvendt ordstilling, hvis hovedsætningen står først:
We can close the meeting if we can agree on this. (Vi kan afslutte mødet, …)
If we can agree on this, we can close the meeting (kan vi afslutte mødet).
Omvendt ordstilling på engelsk
Derimod kan man i formelt skriftsprog ofte finde bisætninger, hvor betingelsesbindeordet er udeladt og erstattet med konjunktiv + omvendt ordstilling (konjunktiv = ønskemåde = udtrykker noget hypotetisk). Denne konstruktion er især udbredt i mødereferater, rapporter, henstillinger, betænkninger, memorandaer o.lign.. I den slags tekster har du altså tre muligheder:
If he was to omit this point, there is little doubt that an agreement could be reached .
Were he to omit this point, there is little doubt that an agreement could be reached.
If he were to omit this point, there is little doubt that an agreement could be reached.
That
That i betydningen da/at/hvor, kan ofte udelades. Sætningen bliver da lettere og hurtigere at læse: I knew (that) this would happen. He disappeared the moment (that) payment was mentioned.
Andre bindeleds position i sætningen
Der er en række biord og forholdsordsled som har flere muligheder for placering i sætningen, når de fungerer som bindeled, nemlig, først, midt i og sidst i sætningen. Det er bl.a. all in all, alternatively, anyhow, anyway, by the way, furthermore, however, in addition, in comparison, in conclusion, in contrast, in spite of that, moreover, on the other hand, therefore.
Der er tale om de samme muligheder for placering, som er forklaret i afsnittet om biled og vist i skemaet over bileddets placeringer.
Graden af eftertryk skifter også med placeringen på samme måde.
Skab overgange i teksten
Bindeordsled viser vej gennem teksten, men de skal normalt ikke tiltrække sig for megen opmærksomhed. Det er stikord, som læseren reagerer på, men stort set ikke er bevidst om. Det er derfor, at du tit ikke aner, når du skriver, hvordan du skal indlede et afsnit eller en sætning, og kan ende med praktisk taget at gentage hele den/det foregående sætning/afsnit som indledning til næste. Når det sker, har du muligvis en vældig god start på en revidering af den foregående sætning, men du har stadig ingen overgang.
Tip
Den letteste måde at lære at bruge bindeled på engelsk på, er at tage en overstregningstus og en fagtekst, som du synes er godt skrevet og let at læse. Læs den omhyggeligt igennem og marker alle de bindeled (enkeltord eller hele vendinger), du finder. Bagefter læser du så rækken af markeringer igennem alene.
Hvis teksten virkelig er godt skrevet, vil dine markeringer give dig en rute gennem hele forfatterens udlægning. Det er en ready-made skabelon, et GPS-system, som du selv kan anvende, og der er ingen fare for plagiering ved at gøre det. Tværtimod, tekster inden for det samme fag er stort set skrevet over samme skabelon – med mer eller mindre færdighed. Det gør dem hurtigere at læse for andre fagfolk. At lære et fags skriftlige skabeloner er derfor en vigtig del af at lære faget.
Læg også mærke til, hvor få gange du møder bindeleddene further, furthermore, moreover, therefore i forhold til and, also, thus, so. Det er fordi, den førstnævnte række opfattes som langt stærkere på engelsk, end vi opfatter de danske ordbogsparalleller, ”yderligere”, ”derfor”. Det er kun, når den engelske forfatter virkelig ønsker, at slå i bordet, at de kommer i brug.
Læg f.eks. mærke til sætningen: ”Det er kun, når den engelske forfatter… ”. Her kunne der meget let være smuttet et ”derfor” ind, således: ”Det er derfor kun, når… ”, men sætningen fungerer i virkeligheden lige så godt uden. Mange danske ”derfor’er” er egentlig ikke betinget af argumenteringen, men af gammel vane og/eller sætningsrytmen.
Prøv så at sammenligne denne danske brug af ”derfor” med brugen af therefore i brevet citeret tidliger. Det er let at se, at therefore bærer en helt anderledes vægt.
Når ”derfor” ikke er nødvendig på dansk, er therefore alt for tungt et valg på engelsk. Du kan vælge helt at udelade det, eller du kan bruge thus, so, it follows, men gem therefore og de andre i rækken, til du virkelig har brug for dem.
Advarsel
Hvis du husker på, at den første position i en sætning er den, der bærer det kraftigste eftertryk (bileds placering), og at understatement er bedre end overstatement, følger det, at hvis du bruger et meget kraftigt bindeled, hvor et mindre ville have kunnet bære opgaven , skaber du en forventning hos din engelske læser om en meget kraftig punch line i næste sætning. Din næste sætning kan derfor forekomme din engelske læser noget tam i forhold til det, som du tilsyneladende lagde op til. Det samme gælder, hvis du placerer et bindeled forrest, som lige så godt kunne have stået længere henne i sætningen.
Visit WizzGrammar.com for more about English grammar in English