Mådesudsagnsord er en række uregelmæssige udsagnsord, som bruges til at vise den måde noget siges på, dvs. den talendes indstilling til sætningsindholdet.
Læg mærke til, at det er den talendes indstilling, altså potentielt din indstilling, de afslører, ikke grundleddets.
Mådesudsagnsordene er:
| Nutid | Datid |
|---|---|
| shall | should |
| will | would |
| can | could |
| may | might |
| must | must |
| ought | ought |
| need | needed |
| have/has to | had to |
Mådesudsagnsordene har kun de to former, som er vist her, nutid og datid. Den eneste undtagelse er to have to, der bøjes lige som to have.
Mådesudsagnsordene tager ikke nutids-s i 3. person ental, og de omskrives ikke med to do.
Læg dog mærke til, at need to og have to kan bruges som hovedudsagnsord og da omskrives med to do på sædvanlig vis.
Mådesudsagnsord dansk vs. engelsk
Mådesudsagnsordene er et område, hvor dansksprogede begår mange fejl, fordi de to sprog på dette punkt ligner hinanden så meget i form, at vi pr. refleks og uden at tænke bruger de engelske, som om de også har den samme betydning som det tilsvarende danske, og det er værst for os selv.
Den indstilling mådesudsagnsordene viser er for eksempel hensigt, tilladelse, moralsk anfægtelse, graden af motivering, velvilje eller høflighed.
Hvis du bruger det forkerte mådesudsagnsord, fordi du tænker dansk, sker der ikke nogen grammatisk fejl, så det kan ikke læses ud af teksten, at der er noget galt. Derfor vil din engelske læser reagere umiddelbart på dine ord, og resultatet bliver let, at der opstår misforståelser mellem jer.
Som om det ikke er nok, skifter de engelske mådesudsagnsord også i nogen grad betydning alt efter, om grundleddet er første eller anden/tredje person.
Den letteste måde at lære at bruge de engelske mådesudsagnsord på er derfor at glemme alt om de danske og lægge mærke til, hvordan de engelske bruges af englændere.
Her gennemgår vi en række enkle sætninger, som viser de engelske mådesudsagnsords kernebetydning.
Mådesudsagnsord – 1. Person ental og flertal – nutid
I shall do that (Det er forudbestemt/fastlagt)
I will do that (Min faste vilje/hensigt/agt )
I can do that (Evner/mulighed)
I may do that (Jeg har tilladelse, jeg overvejer)
I must do that (Min moralske pligt)
I ought to do that (Min pligt ifølge regler, som jeg har underkastet mig, men som jeg ikke nødvendig-vis er enig i/har lyst til at følge lige her og nu)
I need to do that (Jeg synes, det mangler at blive gjort/jeg synes, der er behov for, at jeg gør det)
I have to do that (Intet andet valg/tvang)
I’m going to do that (Sådan ligger landet bare)
I’ve got to do that (Men det kniber).
Spørgende sætninger
Gør vi sætningerne spørgende, beholder alle mådesudsagnsordene deres kernebetydning bortset fra must, hvor det ikke er den talende, der føler den moralske nødvendighed, men den person, som spørgsmålet rettes til.
Must I do it? ( Vil du virkelig have mig til at gøre det?/Skal jeg virkelig gøre det?/Mener du, at det er min moralske pligt at gøre det?).
Must I do that? kan aldrig nogensinde betyde Må jeg gøre det? Må jeg gøre det? hedder altid enten: May I do that? Can I do that? eller Let me do that.
Shall/should på vej ud
Formen shall er ved at udgå af sproget. Den klynger sig endnu til sproget med fingerspidserne i britisk engelsk, men i internationalt engelsk, amerikansk og flere andre nationale standarder trænges den ud. Den erstattes bl.a. af will, be going to og have got to. Det samme gælder også should, men i mindre grad.
På et enkelt område er shall dog stadig enerådende: Det bruges i 3. person ental og flertal i lovtekster og kontrakter til at tilkendegive juridisk bindende regler og kontraktlige aftaler, hvor dansk bruger simpel nutid. Hvor danske lovtek-ster og kontrakter bruger ”skal”, kan man derfor ikke på engelsk bruge shall. Et almindeligt brugt alternativ er must.
Benægtende sætninger i nutid
Ændrer vi ovenstående sætninger, så de bliver benægtende, er grundbetydningen den samme undtagen i tilfældet may og must.
I may not do that (Jeg må ikke, det er mig ikke tilladt/Det er muligt, jeg vælger ikke at gøre det).
I must not do that (Min moral forbyder mig at gøre det).
I benægtende sætninger er may not således væsentligt stærkere end must not, idet may not svarer til ”det er forbudt”. Must not betyder derimod, at handlingen går imod den talendes moralske normer, og de normer er andre jo ikke bundet af.
Mådesudsagnsord – 1. person ental og flertal – datid
Når et mådesudsagnsord anvendes i datidsform om ren datid, har det samme kernebetydning som i nutid, men de fleste datidsformer bruges også med nutidsbetydning til at betegne høflighed eller tvivl om resultatet af ens hensigter:
Det er kun should, would, could, might og be going to, der kan bruges med nutidsbetydning.
Datid i nutidsbetydning
I should do that (Jeg bør/burde gøre det, men jeg gør det sikkert ikke)*
I should do that if I were you (Det ville jeg gøre, hvis jeg var dig)**
I would do that (Jeg ville gøre det, hvis det var mig)
I would do it if I could (Jeg ville gøre det, hvis jeg kunne)
I could do that (Det er én mulighed/Jeg kan gøre det, hvis… )
I might do that (Jeg vil muligvis gøre det, men det er ikke særlig sandsynligt)
I was going to do that (Jeg skulle til at gøre det/ Det var min hensigt at gøre det).
*Læg mærke til, at hvis vi føjer en hvis-sætning til, skifter should mening fra dansk ”bør/burde” til ”ville”.
**Læg også mærke til, hvordan should og would overlapper i betydning. Det er derfor, would efterhånden fortrænger should.
Spørgende sætninger
I spørgende sætninger beholder alle mådesudsagnsordene deres kernebetydning bortset fra should og must:
Should I do that? (Høflig forespørgsel. I praksis samme betydning som Could I do that?).
Benægtende sætninger
I benægtende sætninger, er grundbetydningen den samme undtagen i tilfældet should, might og must.
I shouldn’t do that (Det bør jeg ikke gøre, men jeg gør det sikkert alligevel/Det vil jeg ikke mene er tilrådeligt/Det ville jeg ikke gøre, hvis jeg var dig).
I mightn’t do that (Det er muligt, jeg ikke gør det, men på den anden side…).
I mustn’t do that (Min moral forbyder mig at gøre det – men jeg ville gerne!).
Mådesudsagnsord – 2. og 3. person som grundled – nutid
(2. person er brugt som eksempel.)
You shall do that (Det står i stjernerne/loven).
You will do that (Det er en ordre!).
You can do that (Du har evnerne/muligheden).
You may do that (Du har min personlige tilladelse til at gøre det/Det er dit valg, men der er andre muligheder).
You must do that (Jeg føler, at du bør gøre det).
You ought to do that (Det er din pligt i henhold til regler, som jeg mener, du bør underkaste dig).
You need to do that (Jeg synes, det mangler at blive gjort, og det er dig, der skal gøre det/Jeg synes, du skal gøre det for din egen skyld).
You have to do that (Du har ikke noget valg, du er tvunget til at gøre det).
You’re going to do that (Sådan ligger landet).
You’ve got to do that (Selv om det kniber).
Spørgende sætninger
I spørgende sætninger er grundbetydningen den samme i alle tilfælde undtagen may og must.
May you do that? (Har du fået lov til at gøre det?/Gid du gør det).
Must you do that? (Er det dig totalt umuligt at lade være/holde op med det der?).
Læg mærke til, at i første betydning under may flyttes mådeselementet til en tredje person og kommer altså ikke fra den talende.
Benægtende sætninger
I benægtende sætninger er grundbetydningen den samme i alle tilfælde. Læg dog mærke til need not:
You need not do that (Det er ikke nødvendigt at du gør det, heller ikke for din egen skyld).
Datid i nutidsbetydning
You should do that (Det bør du gøre).
You would do that (Det var umuligt at stoppe dig!).
You could do that (Jeg vil ikke råde dig, men mu-ligheden foreligger/det er et af de valg, du har).
You might do that (Det ville være rart, hvis du gjorde det/Det er dit valg, om du gør det, men lad os overveje andre muligheder først).
You were going to do it today (Det sagde/lovede du da!).
Spørgende sætninger
I spørgende sætninger sker der igen noget med could, would og might, men ikke med de andre:
Would you do that? (Høflig forespørgsel/Det tror jeg ikke om dig).
Could you do that? (Høflig forespørgsel/Kan du virkelig gøre det/få dig til at gøre det).
Might you do that? (Det er godt nok meget at bede om, men…).
Benægtende sætninger
I benægtende sætninger ændres grundbetydningen af would:
You wouldn’t do that (Det tror jeg ikke om dig).
Could og might får desuden en ekstra betydning:
You couldn’t do that (Det tror jeg ikke, du kunne finde på at gøre).
You mightn’t do that (Det gør du muligvis ikke – hør alternativerne først/tænk på konsekvenserne).
Et praktisk huskeeksempel:
I praksis er der ofte flere former, som med varierende grad af høflighed og diskretion betyder det samme, f.eks.
You should oil the unit every six months (høflig henstilling).
You must oil the unit every six months (fast besked, du har muligvis forsømt at gøre det).
You ought to oil the unit every six months (det er bedst for den).
You need to oil the unit every six months (hvis du vil køre uden driftsstop).
De 3 sætninger betyder alle: “Enheden skal smøres hvert halve år!“ Men se så disse versioner:
You would oil the unit every six months (og se nu resultatet: – Hvor dum kan man være, den var selvsmørende!)
You may oil the unit every six months (det kan der ikke ske noget ved).
You can oil the unit every six months (Det vil den sikkert have godt af, men det er ikke nødvendigt).
You have to oil the unit every six months (ellers brænder den sammen, og garantien bliver ugyldig).
Bryd reglen, og se hvad der sker
We enclose some material which you can find useful.
Du har netop på engelsk givet udtryk for, at de materialer, du vedlægger, er yderst forenklede, fordi din modtager var for dum til at forstå de første materialer, du sendte. – Hvis du i stedet havde brugt may, så havde du givet udtryk for et høfligt håb om, at de fremsendte materialer opfyldte din modtagers ønsker og behov.
We enclose a brochure about what you may expect from your membership.
Du har netop risikeret at fornærme det nye medlem, som du ret nedladende har givet tilladelse til at forvente visse ting af medlemskabet. – Hvis du i stedet havde brugt can, så havde du givet udtryk for, hvad medlemskabet har at tilbyde sine medlemmer.
Læs mere om dansk retstavning på Dansk Sprognævns hjemmeside