De personlige stedord

De personlige stedords specialitet er at skabe flow i en sætning ved at undgå kluntede gentagelser af navne, navneled og sætninger.

De personlige stedord

Bekendthed

Brugen af de personlige stedord kræver et element af bekendthed. Sætningen he went there giver ingen mening, medmindre vi ved, hvem he er, og hvor there er. I talesproget kan bekendtheden ligge i omgivelserne eller etableres ved kropssprog. I skriftsproget skal det gøres helt klart, hvem eller hvad stedordet viser hen til, dets antecedens.

Grundledsformens funktioner

Grundledsformen bruges til grundled og omsagnsled til grundled i ganske korte identificerende sætninger, men denne brug er så formel, at det tangerer det stiltede, som det ses i denne gamle engelske vittighed: St. Peter: ’Who’s there?’ Gentleman outside the Pearly Gates:’ It is I.’ St. Peter: ’Oh drat! Not another English teacher.’

Hvis derimod omsagnsleddet efterfølgende defineres af en henførende bisætning, hvor det henførende stedord er grundled, bruges grundledsformen (gf) ganske normalt:

Sætning	X	O
Hovedsætning	It	was	he (gf)
Henførende bisætning	who	did	it

Denne brug kaldes attraktion, dvs. at det henførende stedord (who) bestemmer antecedensens grammatiske form (he).

Grundledsform eller genstandsledsform

Efter as/than og but konkurrerer grundleds- og genstandsledsformen:

• The sister is an even better singer than he (is)*
• They were as interested in art as he (was)*
• Nobody but he could have done it
• The sister is an even better singer than him
• They were as interested in art as him
• Nobody could have done it but him.

*Udsagnsordet kan udmærket udelades i de to første sætninger, uden at det påvirker analysen.

I de første tre eksempler opfattes than/as/but som bindeord, og stedordet som grundled i den efterfølgende sætning, sådan:

Hovedsætning	Bindeled	Efterfølgende sætning
The sister is an even better singer	than	he (is)
They were as interested in art	as	he (was)
Nobody could have done it	but	he*

*Egt. Nobody but he could have done it. Den normale ordstilling er ændret i skemaet for at vise analysemønstret.

I de næste tre sætninger opfattes than/as/but som forholdsord, og stedordet som styrelsen, sådan:

Hovedsætning	Bindeled	Efterfølgende sætning
The sister is an even better singer	than	him
They were as interested in art	as	him
Nobody could have done it	but	him

Begge analyseformer er korrekte. I dagligt sprog er den sidste version dominerende. I formelt skriftsprog findes begge former. Så vælg den form, der passer bedst til dig, og hold fast ved den.

Genstandsformens funktioner

Genstandsformen bruges uden konkurrence i alle andre sætningsfunktioner.

Første person: I/we

I skriftsproget bruges I/we noget mere selvfølgeligt end jeg/vi bruges på dansk, så det er tit lettere at starte et forretningsbrev på engelsk, fordi man roligt kan gå lige til sagen, f.eks. I’m writing to…

I faglitteraturen er det stadig kutyme, at forfatteren undgår at nævne sig selv. I stedet bruges lideform meget: It was found that…, Eller man bruger vendinger som: the study revealed …, this article investigates… Det er informationens objektivitet og saglighed, man føler, der sættes over styr, hvis forfatteren åbent vedgår sin egen del i værket med et utilsløret ”I”.

Mange hævder dog, at der er større saglighed og objektivitet i en ”simple ” I-sætning, end der er i at skjule forfatterens rolle som den handlende bag en ”ugly” lideform. Nogle fag er mere modtagelige for dette argument end andre, så det er værd at lægge mærke til, hvordan netop dit fag griber kravet om objektivitet og saglighed an rent sprogligt.

We vs. I

We bruges i nogle situationer og af visse personer i stedet for I. Reglen er glimrende opsummeret af Mark Twain:
Only kings, presidents, editors, and people with tapeworms (bændelorm) have the right to use the editorial “we”.

I bagklogskabens lys må et af de værste øjeblikke i Margaret Thatchers karriere være, da hun uden for No. 10 Downing Street erklærede til pressen: ”We have become a grandmother.” Hun har aldrig fået lov at glemme den lille pompøse fortalelse. Den er blevet folkeeje på linje med dronning Victorias lettere snerpede: We are not amused.

Anden person ental og flertal: You

You bruges som på dansk og ofte i betydningen ”man” både i skrift- og talesprog. Se dog siden om Dansk ”man”.

Tredje person ental: He/she/it

He og she bruges som på dansk, men også i mange tilfælde, hvor dansk normalt har ”det”.

Tommelfingerregel:

Hvis antecedensen er en person, så brug navn frem for he/she, men he/she, this/that frem for it. Vent med at bruge it om personer, til du har lyttet dig sikker på brugen. At bruge it om personer i de forkerte situationer opfattes som nedgørende og/eller som tegn på dårlig opdragelse.

Hvis antecedensen er en institution eller virksomhed, som du er tilknyttet, så brug en forkortet form af navnet frem for stedord, f.eks. Århus University/Århus/the University, the company, the firm.

He/she

Foruden om personer bruges he/she også om muser og andre begreber f.eks. videnskaben, filosofi, frihed, retfærdighed, skæbnen, døden, solen, månen, lande og andre lokaliteter, kæle-dyr, skibe, biler, fly, højtryksrensere, plæneklippere, støvsugere, patchworkfirkanter og i det hele taget om en hvilken som helst genstand, som du har udviklet et personligt forhold til, enten det så er hengivenhed eller det modsatte. Denne brug høres i alle stillag, men om forskellige genstande.

(S)he

(S)he er et udmærket valg i politisk korrekte tekster, hvis he/she forekommer for kluntet: The student should inquire at the office of the faculty where (s)he is enrolled.

It

Du er sikkert vant til at tænke på it slet og ret som det engelske ord for de danske stedord ”den” og ”det”. Helt så enkelt er det desværre ikke i praksis.

Engelsk it vs. dansk den/det

Netop fordi engelsk ikke har grammatisk køn (forskellen mellem fælleskønsbetegnelsen ”den” og intetkønsbetegnelsen ”det” på dansk), kan it ikke bruges så frit på engelsk, som den/det kan på dansk uden at skabe usikkerhed. Se f.eks. følgende sætning:

Everyone around Skopje knew the place where an inscribed stone lay buried, and knew that if ever it were desecrated, the rain would never stop.

Er det stedet med stenen (the place where…) eller stenen (the stone) som ikke må vanhelliges? Her er det nødvendigt at gentage det navneord, der henvises til, for at gøre meningen klar. På dansk ville den samme klarhed derimod være opnået ved forskellen mellem ”den” og ”det”.

Men se så denne variant af sætningen:
Everyone around Skopje knew the place where an inscribed stone lay buried, and knew that if ever it were dug up, the rain would never stop.
Her gør udsagnsordet dug up det helt klart, at det er stenen, der er tale om. Vejen til at undgå dobbelttydigheder i brugen af stedord er at huske at tænke engelsk, mens du skriver.

Omvendt kan engelsk tit helt undgå at bruge ”den/det” i situationer, hvor vi helst vil have det med på dansk:
We deny responsibility for any loss arising out of or in any way connected with this engagement. (Vi påtager os intet ansvar for evt. tab, som måtte udspringe af opgaven eller være relateret til den på nogen måde).

It som ubestemt grundled

It bruges stort set som på dansk som ubestemt grundled i oplysninger om vejr, tid, temperatur og afstand: It’s raining, It’s only 10 degrees, It’s four miles to the nearest town, It’s four o’clock.

Som alternative grundled bruges ofte the weather/day/night, the time, the distance, the temperature.

It som foreløbigt grundled

I sætningen: It isn’t good language to say ‘should of’ er it foreløbigt grundled for to say ‘should of’’. Men i formelt skriftsprog foretrækker man ofte at undgå det foreløbige grundled og gå lige til sagen: ‘Should of’ is a term to be used advisedly and not in formal written English.

It vs. things m.fl.

It konkurrerer med the situation, things og circumstances som grundled i sætninger som It’s getting worse, Things are getting worse, It could be better, Circumstances could be better.

Forskellen er, at It bruges om konkrete bekendte situationer, things og circumstances om tingenes tilstand i al almindelighed, f.eks. den nuværende globale økonomiske krise, mens the situation kan bruges om begge forhold.

It vs. this/that

I forhold til dansk begrænses brugen af it også af konkurrence fra de påpegende stedord, this/that, these/these. Her følger 3 typiske ”det”-vendinger plukket fra et tilfældigt læserbrev i en dansk avis:

• ”Det er efter alt at dømme et folkeligt krav, at… There appears to be a widespread public demand to the effect that…
• ”Det vil sige, at… ” This means that…
• ”Det er formentlig af den grund, at …” This is presumably the reason why…

Der er mange andre måder at klare den slags ”det”-sætninger på, men at bruge it er sjældent det bedste valg:

Egentlig er det igen bekendthedsprincippet der gør sig gældende her. It kræver et bekendthedselement, som skal ligge i teksten. De påpegende stedord kan derimod etablere bekendthed ligesom et blik eller en pegefinger kan det i talesproget.

It som genstandsled m.m.

De samme forsigtighedsregler som for grundled gælder for brugen af it i andre sætningsfunktioner.

Desuden er der visse udsagnsord, som trækker it med sig som ubestemt genstandsled: Unable to take it any longer, he handed in his resignation; eller foreløbigt genstandsled: He put it in the strongest possible terms that…. It viser her frem til that-sætningen. I næste eksempel viser det tilbage til duty: Mindful of his duty and linking it to the fact that …, he refused the offer.

Der er mange flere af denne slags udsagnsord, og konstruktionen er almindelig især i talesproget, men udtryk som afford it, take it, suffer it, find it interesting, think it strange er standard skriftsprog.

Omvendt er der også udsagnsord, der fungerer bedst uden it, mens de tilsvarende danske udsagnsord vil have ”den/det” med:

• He forgot (havde glemt det)
• He knew (vidste det)
• He remembered (huskede det)
• He managed (klarede det).

It vs. so

It kan også vise tilbage til hele den forudgående sætning, men i konkurrence med so:

• She had failed and she told me so
• She had failed and she knew it.

so betyder slet og ret, at hun sagde det lige ud. it er derimod følelsesladet og langt stærkere. Hendes situation er desperat. Lyt også til ironien i ordvekslingen her:
Dr Watson: ‘I am inclined to think …’
Mr Homes: ‘I should do so’.

Hoved i forholdsordsled

Denne brug findes mest i dagligt talesprog; men skriftsproget har udtryk som: He wondered if there was anything in it (noget om det/noget at tjene på det). Ofte er der tale om parallelle udtryk i tale- og skriftsprog:
Talesprog: The door has a crack in it; the floor has a stain on it.
Skriftsprog: The door has a crack; the floor has a stain.

Reglen lyder: Undgå overflødige ord i skriftsproget, lad hvert ord bære sin fulde informationsvægt. Reglen ville være let at følge, hvis de to sprogs brugere havde haft samme syn på, hvad der er overflødigt. Men hvad der anses for overflødigt på engelsk er udlændinge som os nødt til at erfare os til ved at læse og lytte.

Tredje person flertal: They/them

3. person flertal bruges stort set som på dansk, desuden i betydningen ”man” og ses nu også som erstatning for he/she efter grundled i ental for at undgå kønsdiskriminering: Everyone is aware that they must line up in time.

It vs. they

Kollektive navneord er ord som family, police, cabinet (regeringen). Hvis man tænker på gruppen som helhed bruges ental: The family is an important institution. It is a basic social grouping. The Cabinet gathered immediately for an emergency meeting to allow it to present a united front.
Hvis derimod der tænkes på de enkelte medlemmer af gruppen, bruges flertal: The family were gathered to hear the will being read. They were suitably subdued, but secretly elated. The cabinet were divided on the issue.

De personlige stedord – Opsummering

Når helten i en engelsksproget film siger om en person: Remove it! er det den ultimative dom over skurken. Hvis derimod skurken gør det samme, er det arrogant, uforskammet og nedgørende. Det er ikke det der bliver sagt, der gør forskellen, men hvem der siger det. Sådan kan man også manipulere sin tilhører/læser.

---

Dansk man på engelsk

Visit WizzGrammar.com for more about English grammar in English