Få gloserne til at hænge ved!

Få gloserne til at hænge ved! Det behøver ikke at være så svært at få gloserne til at hænge ved, som du går og tror.

Spørg dig selv, hvordan du bedst lærer – visuelt, auditivt, motorisk eller en blanding af to eller alle tre.

Hvis du ikke ved det allerede, så prøv de forskellige metoder enkeltvis og i kombinationer og se, hvad der virker bedst. Hold dig så til den. Her er nogle forslag:

Visuelt/auditivt

Læs glosen eller vendingen, luk øjnene og se den for dig samtidig med, at du siger den højt tre gange.

Visuelt/motorisk

Skriv glosen/vendingen langsomt, og mærk dig alle håndens bevægelser, eller tast den ind langsomt. Mens du skriver eller taster, skal du sige den højt, præcis som den staves, f.eks. /be-ca-u-se/ og gentag med den rigtige udtale because.

Auditivt/motorisk

Sig glosen langsomt højt tre gange og mærk dig til alle bevægelser i tunge, mund og kæber.
Dans glosen.

Lav dine egne huskeregler

F.eks.: Der står here i there, som er ”her” og ”der”.
Det andet their er ”deres”.

Test dig selv dagen efter. Hvis du laver mange fejl, prøv så først at tænke på, om du kan for-bedre eller videreudvikle din metode. Det er lige så vigtigt at arbejde med dig selv som med gloserne.

Skriv til os med dine egne ideer, så lægger vi dem ud på nettet til deling. Kontakt Wizzgrammar


Læs højt