Hvis du går i skole eller på en højere undervisningsanstalt i et engelsktalende land, vil din engelsklærer sige til dig, at du skal læse dine skriftlige opgaver højt for dig selv og lytte efter. Hvis teksten lyder godt, er den velskreven, hvis ikke, må du om igen.
Det er et godt råd, forudsat at man ved, hvad man skal lytte efter. Kort fortalt er det tryk, rytme og toneleje, det drejer sig om, og øvelsen går ud på at få disse elementer og sætningsstrukturen til at sende de samme signaler.
Der er ikke plads til her at give dig en sprogteknisk forklaring, men her er nogle vink.
Ordtryk og sætningstryk
Ordtryk betegner den stavelse i et ord, som får tryk, når du udtaler den i isolation.
Sætningstryk er et overordnet tryk, som kun falder på de vigtigste ord i en sætning, når du læser op. Her er et eksempel:
He planted the flag, which he had carried with him, high up the north side of the mountain.
Det er kun de stavelser/ord der står med fed, som får sætningstryk. Ligesom der er primært og sekundært tryk på flerstavelsesord, er der graderede sætningstryk. Planted og high skal have stærkt tryk. De øvrige kun så meget, at de står frem af ordstrømmen.
Rytme
Rytme betegner det taktmønster, som sætningen læses op med. Takten skal følge trykmønsteret således, at der er ca. lige lang tid mellem hvert sætningstryk. Du skal altså dvæle på ordene med sætningstryk, men kan mere eller mindre lade de andre ord glide sammen i en hurtig strøm.
Rytmen skal også afpasses normal lungekapacitet. Hvis du taber vejret, før du når til enden af en tekstsekvens, er det værd at overveje, om sætningen skal deles op eller omkonstrueres.
Intonationsmønster
Intonationsmønsteret er sprogmelodien, altså tonelejets op- og nedture. Den markerer meningssammenhænge, således at højdepunkterne falder på de trykstærke stavelser. Lavpunkterne falder sammen med tegnsætningen. Det er én af grundene til, at det er godt at læse højt, når du retter i din tekst.
Typisk begynder en ny sætning i et forholdsvist lavt toneleje, stiger hurtigt og kraftigt til første sætningstryk, falder så gradvist mod første komma, stiger igen, men ikke slet så højt som først og falder så endeligt og grundigt af hen mod sætningens slutning. Et billede på, hvad du skal lytte efter og stræbe efter, er kystens bølgeslag. Bølgetoppen stiger hurtigt, krænger over og falder langsomt ned og væk, men faldet afbrydes nu og da af et enkelt lille skvulp.
Toneinterval
Toneinterval, dvs. forskellen mellem den højeste og den laveste tone, er kraftigere på engelsk end på dansk og typisk også kraftigere for kvinder end for mænd, så lyt til dit eget køn. Både for lidt og for meget lyder som en klam personlighed i engelske ører.
På den anden side, hvis du er så heldig at have et godt sprogøre og er opmærksom på tryk, rytme og intonation, vil de engelsksprogede få meget lettere ved at forstå dig, du vil få ros fordi du taler så godt engelsk, og så er det i øvrigt stort set ligegyldigt, hvor kluntet din tunge ellers er.
Der er naturligvis mange variationer på dette mønster, f.eks. spørgsmål, usikkerhed, indskud, parallelle sætningselementer og mange flere. Men det her beskrevne kan du betragte som et neutralt grundmønster at gå ud fra.
Prøv det i praksis
Prøv nu at læse den første af de tre tekstmodeller i afsnittet om tegnsætning i praksis. Læs den igennem først, så du lærer den at kende, læs også det, der står om den i samme kapitel. Marker de stavelser, du synes skal have sætningstryk, læg også mærke til, hvor tegnene står. Du kan evt. markere dem med skråstreger, så de er lettere at se. Prøv så at læse den første sætning højt for dig selv, og følg det mønster, du har fået her. Øv dig lidt, og læs så hele teksten højt, lige så mange gange, som det tager dig at få den til at ”lyde” engelsk i dine egne ører. Læs derefter næste afsnit her.
Alle sproglige redskaber skal sende de samme signaler
Det, der gør teksten så let at forstå, er ikke bare, at sætningsopbygningen og tegnsætningen er enkel, men også sætningsrytme og intonationsmønster. Dvs. at alle sprogets redskaber, både dem man kan høre og dem man kan se, sender de samme enkle signaler. Afsnittets opbygning, sætningernes konstruktion, tegnsætningen og intonationsmønsteret – alt fungerer gnidnings-løst sammen som i en velsmurt maskine.
Grundled og udsagnsled er sætningens kerneled, og tilsammen anslår de sætningens emne. I enkle tekster ligger de typisk langt fremme i sætningen. Og de skal helst ligge langt fremme for at sikre, at det absolutte højdepunkt i tryk, rytme og toneleje falder på nøgleordet i et af disse to led – afhængigt af, hvad der meningsmæssigt er det vigtigste.
Hvis du starter sætningen med et biled, vil nøgleordet i bileddet automatisk få et meget kraftigt sætningstryk, så pas på, at det er vægtigt nok til at bære placeringen. Hvis du er nødt til at placere et biled forrest i sætningen af andre årsager, men uden at det i sig selv fortjener den position, trækker du dermed hovedsætnings-trykket ind mod midten af sætningen, og du vil så få brug for et eller andet fyld hen mod slutningen for at kunne opretholde fornemmelsen af en forholdsvis hurtig stigning først efterfulgt af en langsom falden af hen mod slutningen af sætningen. Se igen eksemplet herover, men ændret, så bileddet kommer først.
Eksempel
High up the north side of the mountain, he planted the flag, which he had carried wtih him.
Her kommer du til at mangle noget fyld hen mod slutningen for at genoprette sætningsrytmen med en god glidende nedgang. Vi kan, for eksempel ordne det sådan her:
High up the north side of the mountain, he planted the flag he had carried with him so faithfully all the way.
Eller sådan her:
High up the north side of the mountain, he planted the flag, he had carried with him under so much hardship.
Tilføjelserne giver nærmest sig selv meningsmæssigt, men de giver en god sætningsrytme.
Ekstra indskud
Prøv at lægge mærke til den slags ekstra indskud, når du læser engelske tekster. Der er mange af dem. Men de bedste skribenter er dem, der forstår at undgå behovet for rytmebetinget fyld og forstår at få alle virkemidler – dem vi ser, og dem vi hører – til at klinge sammen, lade hvert ord og hver sætningsposition bære sin fulde vægt.
Dine skrevne ord er ikke hellige, du skal herske over dem, ellers løber de let af med dig.
Prøv nu at se på tekstmodellen i afsnittet om Udsagnsled. Det er et eksempel på, hvordan man totalt kan vende reglerne på hovedet, men uden at bryde dem, og derved skabe en stærk retorisk virkning.
Den første sætning følger samme mønster som du øvede i tekstmodel 1, bortset fra fremhævelsen af ordet school, som er en lille advarsel om, hvad der venter. Derefter trækker forfatterne en serie parallelle biled frem, så det lille if får hovedsætningstryk og bliver hamret mod os totalt ubønhørligt. Omvendt står hovedsætningen, it can be changed, allersidst og er ganske kort – ingen langsom rolig nedgang her. Sætningens hovedtryk falder på allersidste stavelse, changed, men det betyder også, at denne ene stavelse bærer hele intonationsmønsterets toneinterval, fra højdepunkt faldende direkte til det absolutte lavpunkt.
Prøv nu selv at se på den tredje tekstmodel i afsnittet om tegnsætning i praksis.