Dansk og engelsk tidsopfattelse er forskellig. Udsagnsordenes tider er formelt set de samme på dansk og engelsk. Men tiden opfattes ikke altid ens i de to sprog.
Læg mærke til følgende undtagelser:
Nutid vs. fremtid
I modsætning til dansk bruges nutidsformen stort set ikke om fremtiden på engelsk. Det sker kun i betingelses- og tidsbisætninger, når det fremtidige element er udtrykt eller underforstå-et i hovedsætningen. Dvs. nutidsformen skal knyttes ind i en tekstsammenhæng, der fastholder tidsrammen, for eksempel:
| Hovedsætning | Bisætning |
| I’ll let you know (fremtid) | when the plane arrives (nutid) |
| Jeg siger til, (nutid) | når flyet ankommer (nutid) |
| I’ll give you a bottle of champagne (fremtid) | if you win the competition (nutid) |
| Jeg giver dig en flaske champagne, (nutid) | hvis du vinder konkurrencen (nutid) |
Læg mærke til, at engelsk har fremtid i begge hovedsætninger, mens dansk har nutid. Bisætningerne står derimod i nutid også på engelsk, fordi hovedsætningerne tidsmæssigt tøjrer de to bisætninger til fremtiden.
Dansk førnutid = engelsk førfremtid
Engelsk førfremtid bruges om et nutidigt eller fremtidigt forhold, som ligger forud for et andet forhold:
| Hovedsætning | Bisætning |
| He will have occupied this position for 25 years | by the time (førfremtid) he retires. (nutid) |
| Han har været i stillingen i 25 år, (førnutid) | når han går af (nutid) |
Førnutid vs. datid
De to sprog lægger også skellet mellem førnutid og datid på forskellig måde. På engelsk er det vigtigt, om handlingen eller forholdet, der fortælles om, er afsluttet eller ej. Det er det ikke på dansk. På dansk er det kun vigtigt, om noget ligger før noget andet i tid.
På engelsk bruges førnutid således kun om handlinger og forhold, der indtraf i fortiden, og som stadig er gældende. Datid bruges derimod kun om afsluttede handlinger uden relation til nutiden.
He has held the position for two years (og er der stadigvæk).
He held the position for two years (men er rejst).
Hvis du forestiller dig engelsk nutid, førnutid og datid arrangeret på en tidslinje, vil nutid og førnutid ligge i forlængelse af hinanden på samme linje, men der sker et brud på linjen før datid optræder. Bruddet kan ligge mellem nutid og datid eller mellem førnutid og datid. Men det skal være der, ellers er der ikke tale om datid:
Bruddet ligger mellem førnutid og datid:
Nutid —brud— førnutid —datid
Bruddet ligger mellem nutid og datid:
Nutid —brud— datid
På dansk bruges førnutid om det, der lige er passeret, både det, der stadig er gældende, og det, der er afsluttet, mens datid bruges om ting, der ligger længere tilbage:
”Han har haft stillingen i to år” (førnutid = kan betyde både, at han stadig er der, og at han lige er rejst).
“Han havde stillingen i to år” (datid – hele forløbet ligger langt tilbage).
Den danske tidslinje er således sammenhængende, der kan være et brud, men der behøver ikke at være det:
Datid — førnutid — nutid
Sammenlignende eksempler på dansk og engelsk tidsopfattelse:
”Hvornår er du født?” (førnutid – spørgsmål om stadigt gældende faktum).
When were you born? (datid – afsluttet handling).
”Bogen er trykt i 1575” (førnutid – et stadigt gældende faktum).
The book was printed in 1575 (datid – en afsluttet handling).
Uanset om fremtid er fremtid, nutid nutid, datid datid og førnutid førnutid rent grammatisk, er du altså nødt til at lytte og læse med finger-spidsfornemmelse og i øvrigt gøre brug af din egen dømmekraft, når du skriver.
Bydemåde
I manualer bruges altid bydemåde, hvor dansk for det meste har lideform:
Fix the top with the enclosed screws.
”Dækslet monteres med de vedlagte skruer”.
Seal all openings.
”Alle åbninger tættes”.
I andre sammenhænge bruges bydeform mindre end på dansk. Man foretrækker en høflig omskrivning, f.eks. It is worth noting… (Læg mærke til…).