Døjer du med skriveblokeringer, er det måske, fordi du prøver at lave det perfekte alt for tidligt i skriveprocessen. Perfektion er slutproduktet, det produceres ikke i én runde, vil man det, går man i stå.
Første råd om skriveblokeringer
Mit første råd er at huske, at der var engang akademisk arbejde stort set var eneområde for piberygende mænd med topmaver og studereværelser, som ikke måtte forstyrres af kvinder og børn. Dengang var det sådan – som afdøde filosofiprofessor Johannes Sløk engang påpegede i en kronik – at når en akademiker stod og så ud af vinduet, mens han røg sin pibe, så drev han ikke, nej han tænkte – og det kunne godt tage mange timer.
Dengang var jeg selv studerende, og jeg husker, jeg tænkte, at måske ville tænkningen gå lidt hurtigere for ham, hvis han lagde piben og i stedet valgte at pudse vinduet eller tage opvasken.
Der er ikke ret mange studerende længere, der ryger pibe, og de fleste har mange ting de skal passe foruden at kigge ud af vinduet, og dermed har sproget ændret sig, så man nu ikke længere taler intellektuelt og ærbødigt om ”tænkepauser” men samfundsøkonomisk kritisk om ”overspringshandlinger”. Ikke desto mindre er det underliggende problem det samme, og det er godt at huske, når den dårlige samvittighed melder sig.
Andet råd om skriveblokeringer
Mit næste råd er, at hvis ånden er over dig, og det bare går derudaf, så glem tid og sted og bliv ved, til hjernen er tom, og du bare er helt færdig. Men så skal du også holde og tage en pause. Gå ud og spis, vask dine sokker, gå i seng og sov. Hjernen er tom, det nytter ikke, du vil beskatte den af formuer, den ikke har.
Mens du holder pause, så tænk på det, du har skrevet, tænk på de bedste dele af det. Det giver hjernen inspiration. Hvis denne proces ikke allerede har givet dig en ide til at fortsætte, næste gang du sætter dig til arbejdet, så begynd med at læse og redigere, hvad du allerede har skrevet. Hvis du sluttede nederst på en side, så den blanke side ligger der og stirrer på dig, så se ind i dig selv og ikke ned på papiret – og skriv hvad der falder dig ind, f.eks. ”Det regner, det er mandag morgen og nu skal jeg i gang med 3. kapitel, det handler om … ”, så slapper du af, og så er du lige så stille i gang igen.
Hvis du virkelig er gået i stå, totalblokeret, med en masse tanker og kilder og ideer, der roder rundt mellem hinanden, så tag et stykke blankt papir eller en tom tekstfil, sæt dig ned og sig til dig selv: Hvad er kernen i det her? Hvor er det, jeg vil hen med teksten?
Men hvis din opgave skal være på engelsk, så lad være at oversætte denne sætning til engelsk, for så er du allerede på vej til at lave problemer for dig selv. Sig i stedet:”What’s the point here? Where do I want to go with this?” Så har du allerede tænkt din første engelske tanke.
Når så den næste tanke melder sig, så skriv den ned og lad den trække den næste med sig, skriv og skriv i den rækkefølge, tankerne kommer. Hold din kritiske bedømmelse og tanke om organisation og orden udenfor, glem alt om grammatik og retskrivning, er der et ord, du ikke kan komme i tanke om, så spring det over og lad et hul stå. Stol på din hjerne og din tanke og skriv.
Når hjernen så er tom, er det tid at tage stilling til det skrevne. Dvs. du begynder at dele det op, organisere det. Måske hører halvdelen af det, du lige har skrevet, hjemme helt andre steder i dit arbejde – smid det hen, hvor det hører hjemme, men lad være med at sidde og gå i stå, fordi du ikke lige kan finde det bedste sted at putte det ind eller en god overgang til det. Hold fokus på det afsnit, du har gang i.
Når grovsorteringen er slut, er det tid at se på detaljerne, rette ind, rette til, skære fra og fylde ud. Lad teksten tale til dig, som om den var en andens værk, gå i dialog med den, som du gør med dine kilder. Det giver flere ideer, det afslører huller og mangler og mulige misforståelser.
Måske opdager du langs hen ad vejen, at din oprindelige plan ikke holder. Den skal laves om, og måske blokerer den tanke dig, fordi din vejleder allerede har godkendt din plan. Husk så, det er dig, der skriver opgaven, ikke din vejleder. Det er dig, der erkender, at oplægget var mangelfuldt. Lav det om. Opgaven er din.
Måske er problemet et, som vejlederen burde have set og advaret dig om. Din vejleder er også censor på din opgave, og angsten for den dobbeltrolle kan godt give en lærer vejlederblokering. Stol på dig selv, sørg for at underbygge, hvad du gør, og vær klar til at tage diskussionen med din vejleder, hvis der bliver brug for det.
Derefter er det endelig tid at tænke på retskrivning og tegnsætning, finpolering af formuleringer osv.
Og når du så tror, at du er færdig med dette afsnit, skal det bedst passe, at når du begynder at fokusere på det næste, begynder du at finde mangler i de foregående, sådan er det bare. Det er ikke dig, der er noget i vejen med – tværtimod!
Når du er helt færdig med din opgave, er du sikkert led og ked af den og ønsker, at du kunne begynde forfra og lave den helt om. Nu ved du først, hvordan den skulle laves! Ja, naturligvis – det skulle da også gerne være resultatet af dit arbejde. At skrive en opgave, stor eller lille, er at udvikle sin forståelse af emnet, at gå i dialog med egne og andres tanker, og det skulle da gerne føre til større viden, end du havde da du begyndte.
Tips om skriveblokeringer
Hvis du arbejder på en større opgave, så sørg altid for at have notesblok og blyant hos dig, også om natten. Skriv, når ideerne begynder at komme. Lad være at vente til næste morgen, så er halvdelen glemt, og du er træt, fordi du ikke sov særlig godt for al din tankemylder. En skriftlig opgave er ligesom en baby, den skal fodres når den er sulten, ikke på klokkeslæt, ellers bliver der alt for megen klynk og ikke optimal vækst.
Skal du skrive på engelsk, så tænk på engelsk. Småsnak med dig selv på engelsk hele vejen ind til tastaturet. Det kaldes opvarmning ligesom i sport. Du skal swinge med sproget, før du kan skrive på det.
Sidder du så der, og et enkelt ord eller vending totalt nægter at komme på engelsk, jamen så skriv det danske ord ligesom du ser i titlen her, eller lad et hul stå, men fortsæt på engelsk, så længe ideerne kommer. De enkelte svipsere kan ordnes senere. Det vigtigste er at fastholde fokus på engelsk og emne.