De uregelmæssige udsagnsord hører til selve den gamle kerne af det engelske sprog. De er uregelmæssige, enten fordi de stadig følger oldnordiske bøjningsmønstre, eller fordi de er blevet slidt i brug.
Den dårlige nyhed
Engelsk fungerer simpelthen ikke uden de uregelmæssige udsagnsord. Så du er nødt til at lære i hvert fald en del af dem.
Den gode nyhed
Det er dig, der afgør, hvilke ord fra listen du har brug for at lære. Det afhænger nemlig i høj grad af dit arbejde og dine interesser. Nogle uregelmæssige udsagnsord, som generelt regnes for ret sjældne, er standard fagtermer inden for visse fag, mens andre, som generelt bruges mere, måske ligger langt uden for dit interesseområde og derfor kan vælges fra.
Et godt eksempel er to gird = at spænde noget om noget andet. Det er ikke særligt almindeligt, men hvis du er til mekanik, bygningskonstruktioner, rejsebeskrivelser, ældre poesi eller rollespil, får du brug for det.
Det er op til dig at lave dit eget udvalg.
Når først du har lært dit eget udvalg, har du til gengæld et uendeligt brugbart og variabelt ordforråd til din rådighed. Og du kan altid gøre det større ved at føje flere betydninger til de ord, du allerede har lært, eller nye ord fra skemaet, som du finder i lommen bag i bogen.
Eksemplerne lay og lie
Som eksempel ser vi her lidt nærmere på to uregelmæssige udsagnsord, som altid volder besvær, lay (lægge) og lie (ligge). Forskellen mellem de to er præcis den samme som på dansk: ”Lægge” udtrykker en handling, og ”ligge” en tilstand. Man siger det også sådan: At ”lægge” kan have genstandsled, men det kan ”ligge” ikke. Forskellen er tydelig i denne sætning: Man lægger (= handling) problemet (= genstandsled) tilbage i bunken, og der ligger (= tilstand) det så.
De to ord bøjes sådan:
| Lay/lays | laid | laid |
| Lie/lies | lay | lain |
Betydninger
Foruden kernebetydningen ”ligge” og ”lægge” bruges de to ord også i masser af andre sammenhænge. Her følger nogle eksempler. De er stort set hentet fra ”Gyldendals Store Røde Ordbøger – Engelsk-Dansk Kjærulff Nielsen”. Men tjek selv; det her er kun en brøkdel af, hvad der er at finde også om de andre uregelmæssige udsagnsord.
Lay
Lægge, stille, sætte = lay a plan, lay eggs, lay the glasses on the table
Stilne, dæmpe, binde = lay the storm/the dust
Bortmane, bortjage, bortvejre = lay a ghost/lay somebody’s fears.
Lie
Ligge = lie on the table
Strække sig = the coast lies east-west
Gå, følge = the road lies straight across the prairie, the road lies along the coast
Kombinationer
De uregelmæssige udsagnsord kan også kombineres med biord og forholdsordsled på utallige måder og antager dermed endnu flere betydninger. Det gælder også lay og lie. Følgende eksempler med lay er bare en smagsprøve:
Lay aside = spare op, lægge til side, gemme
Lay at = slå løs på
… og sådan kan man fortsætte alfabetet igennem.
Faste forbindelser
Endelig indgår de uregelmæssige udsagnsord også i en række faste forbindelser med navneord og tillægsord. Her er igen nogle enkelte eksempler med lay:
Lay the blame = skyde skylden på
Lay bricks = mure
Lay a fire = lægge ilden til rette, fyre op
Lay bare = afsløre.
Formålet med denne korte gennemgang har været at gøre dig opmærksom på, hvor meget du kan udvide dit ordforråd, simpelthen på basis af et enkelt uregelmæssigt udsagnsord.
Det betaler sig virkelig at tage den tid, det nu engang tager at lære et skønsomt udvalg af dem.
Tip
En effektiv måde at lære de uregelmæssige udsagnsord på er følgende:
Print siden om de uregelmæssige udsagnsords bøjning, og markér de ord i skemaet, som du har brug for at lære, fjern mobilen, avisen, tegneserierne og ugebladene og afhold en familiekonkurrence om, hvem der først får lært sin egen række.
Tag så:
1) 5 udsagnsord om ugen rækken ud.
2) 10 udsagnsord om ugen rækken ud på samme måde.
3) 10 om ugen af dem, der volder besvær.
4) 20 om ugen rækken ud.
5) Alle på en uge.
En måned senere tag:
6) Alle på en uge og markér dem, der volder besvær.
7) Alle, der endnu volder besvær, indtil de sidder på nethinden.
Dobbeltformer
Mange udsagnsord kan bøjes både regelmæssigt og uregelmæssigt. De er vist i skemaet med begge bøjningsformer.
Der er ofte ingen betydningsforskel mellem de to former. Kun er der en tendens til, at amerikanerne foretrækker den regelmæssige bøjning, og briterne den uregelmæssige.
Det vil derfor være fristende for dig i mange tilfælde bare at vælge den regelmæssige bøjning og glemme alt om de uregelmæssige former. Men før du gør det, så læg mærke til, hvilke bøjningsformer, der bruges i din faglitteratur.
Træffer du kun den regelmæssige eller kun den uregelmæssige bøjningsform, så vælg den, der bruges, lær den og lev med det.
Træffer du begge bøjningsformer, så vær opmærksom på sammenhængen: Er der grammatisk eller betydningsmæssig forskel i brugen, eller er der simpelthen tale om forfatterens personlige valg? Det er dit fag, det drejer sig om, så det er dig, der må lytte dig frem til, hvilke former du har brug for.
Husk på, at i nutid skal der ”s” på i 3. person ental.