Formålet med tegnsætning på engelsk er at underbygge meningssammenhænge og at kontrollere flow og pauser.
Her ser vi på, hvor stor en fleksibilitet de engelske tegnsætningsregler byder dig, og hvor stor en virkning den rigtig valgte tegnsætning kan have i praksis.
Model I – Tegnsætning i praksis
We are the first generations of humans who have been able to see the Earth from space. The special appearance of the Earth amidst the vastness of space played an important role in accelerating the appeal of environmental move-ments in the 1960s. Our very finiteness in the centre of immensities made us pause to rethink the direction in which human technology was taking us and the risks that it was storing up for the finely balanced environment that makes Earth both an inhabitable and a beautiful planet. (John D. Barrows ”The Infinite Book”, London 2005).
Teksten viser, hvor klart og enkelt det er muligt at formulere endog ret komplekse tankesammenhænge, og hvor lidt tegnsætning, der så behøves. Tjek teksten, der er kun brugt punktummer, med andre ord: Skriv smart nok, så slipper du for at sætte kommaer, og du bliver populær hos dine læsere.
Intet komma [,]
Læg også mærke til følgende udpluk af Barrows tekst. På dansk ville vi have sat komma, hvor der er indsat en advarende *. På engelsk må der ikke være komma:
We are the first generations of humans* who have been able to see the Earth from space. …
Our very finiteness in the centre of immensities made us pause to rethink the direction* in which human technology was taking us* and the risks that it was storing up…
Barrows tegnsætning er en del af hans stil – enkel og neutral, let læselig og let forståelig.
Model II – Tegnsætning i praksis
I teksten her, er skillepunkter mellem helsætninger markeret med dobbelt uglefarvet skråstreg)
The institution we call ‘school’ is what it is because we made it that way. // If it is irrelevant, as Marshall McLuhan says; if it shields children from reality, as Norbert Wiener says; if it educates for obsolescence, as John Gardner says; if it does not develop intelli-gence, as Jerome Bruner says; if it is based on fear, as John Holt says; if it avoids the promotion of significant learnings, as Carl Rogers says; if it induces alienation, as Paul Goodman says; if it punishes creativity and independence, as Edgar Friedenberg says; if, in short, it is not doing what needs to be done, it can be changed; // it must be changed.// It can be changed, we believe, because there are so many wise men who, in one way or another, have offered us clear, intelligent, and new ideas to use, // and as long as these ideas and the alternatives they suggest are available, there is no reason to abandon hope. (Neil Postman & Charles Weingartner: ”Teaching as a Subversive Activity”, Harmonds-worth, 1971).
I eksemplet her hamrer forfatterne deres synspunkt frem bid for bid. De stopper læseren gang på gang med anførselstegn, kommaer og semikolonner. Det er ikke deres hensigt at lade os slippe let og hurtigt gennem teksten, men at tvinge os til at tænke over, hvad vi læser.
Punktum og alternativer til punktum
Hele passagen består af fem helsætninger. De to første er adskilt med punktum. De næste to med semikolon, de to derefter med punktum, og de sidste to med komma.
Punktum: Argumentets vigtigste drejepunkt er markeret med punktum. Alt, hvad der står foran det, hamrer nødvendigheden af forandring. Alt, hvad der følger efter, giver håb om muligheden for forandring.
Semikolon: På det punkt hvor argumentet drejer fra nødvendighed til mulighed for forandring, har forfatterne brugt semikolon til at skabe en lille emfatisk tænkepause i selve ”dreje”-sekvensen: ”It can be changed; it must be changed. It can be changed, we believe…” og dermed er argumenteringen kørt på plads i det nye spor.
Et punktum ville have skilt sekvensen ad. Et komma ville have givet en kortere pause og en tankestreg ville have givet en vis nølen, som om forfatterne var usikre på sig selv.
Komma: Kommaet adskiller her to helsætninger, som er ligeværdige led i forfatternes pointe og meningsmæssigt tæt sammenknyttet. Denne brug af komma gør, at teksten flyder hurtigere, og stemningen løftes. Brugen passer fint med forfatternes hensigt, som her er at opbygge læserens håb om fremtiden efter det nedbrydningsjob, de har foretaget i afsnittets lange første del.
Tekstens andre tegn:
Komma efter foranstillet biled: Den mest almindelige rækkefølge på engelsk er, at lange biled står sidst i sætningen. Stilles de først, får de ekstra vægt, og det understreges med komma. Alle tekstens if-sætninger er foranstillede biled, som derfor er markeret med komma.
Komma rundt om indskud: Alle as-sætningerne er parantetiske indskud, henvisninger, som også kunne være givet som fodnoter. Her er de brugt som hammerslag – autoriteterne har talt. Ved at skyde dem ind i teksten, opnår forfatterne yderligere at fastholde læse-rens opmærksomhed på deres argument, hvor-imod en fodnote ville have afledt opmærksom-heden.
Hvis forfatterne havde ønsket at føre læseren lidt hurtigere igennem teksten samtidig med, at fokus blev fastholdt, kunne de udmærket have udeladt komma før as og behandlet hele sammenhængen If…as… som ét langt foranstillet biled.
Andre typiske indskud her i teksten er forholdsleddene: In short, we believe, in one way or another.
Komma mellem leddene i enkle opremsninger, også ofte før and, f.eks. her: clear, intelligent, and new ideas.
Semikolon mellem leddene i lange og/ eller komplicerede opremsninger ligesom her, hvor forfatterne bruger semikolon til at adskille sekvenserne If…as… og dermed signalere til læseren om at holde ud lidt endnu, inden pointen kommer.
Anførselstegn [‘a…’]: Allerede i første linje standser forfatterne os op med besked om at tænke over, hvad vi læser. De opnår det ved at sætte ordet school i anførselstegn. Hvorfor står det i anførselstegn? Vi får ikke umiddelbart noget svar, men må selv overveje mulighederne: Er skolen ikke, hvad den giver sig ud for at være? Tænker forfatterne mon på ”skole” – ”skoling” i modsætning til ”læring”? De kunne også bare have skrevet: “schools are what they are because we made them that way”. Den formulering havde været enklere, men også en selvfølgelig-hed, som læseren bare var gledet lige hen over.
I denne tekst er der ikke, som i Barrows, nogen hensigt om at gøre teksten let og enkel og der-ved opbygge læserens tillid til, at han vil kunne forstå de komplicerede begreber, som bogen omhandler. Tværtimod, her tvinger forfatterne deres læsere til selv at tage stilling til indholdet, men de skriver for skolefolk, så de holder sig inden for de gængse sprogregler.
Model III – Tegnsætning i praksis
I have to break it to him [a host on Fox radio station] that the Immaculate Conception and the Virgin Birth are two different things: It was Mary who, according to a Vatican dogma dating back only to 1854, was immaculately conceived. I run into this kind of thing all the time: What else do people imagine they are believing?’
The archbishop (of Canterbury)’s church is about to undergo a schism. More than ten conservative con-gregations in Virginia have seceded, along with some African bishops, to protest the ordination of a gay bishop in New England. I ask him (the archbishop of Canterbury) how it’s going. “Well” – he lowers his voice – “I’m rather trying to keep my head down.” Well, why, in that case, I want to reply, did you seek a job that supposedly involves moral leadership? But I let it go. What do I care what some Bronze Age text says about homosexuality? And there’s something hopelessly innocent about the archbishop. He looks much more like a sheep than a shepherd. What can one say in any case about a religion that describes its adherents as a flock? (Christopher Hitchens: “god is not Great: How Religion Poisons Everything”, New York, 2007)
Forfatteren er totalt ligeglad med, om læseren er med ham, eller mod ham. Er læseren mod ham, kan han bare komme an, og den indstilling strækker sig helt ud i reglerne for tegnsætning. Vi tager de tegn i rækkefølge, som vi ikke har set eksempler på i de foregående tekster.
Sådan! – fakta serveret på et fad: De to koloner i første afsnit er begge optakt til en nærmere forklaring/definition. Forfatteren kunne have brugt komma begge steder. Valget af kolon gør teksten mere emfatisk. Undertonen er: Enten du kan lide det eller ej, så er det her fakta.
Reverenter talt – ingen reverens: Den parantetisk henførende bisætning er også værd at se nærmere på:
It was Mary who, according to a Vatican dogma dating back only to 1854, was immaculately conceived.
En normal neutral fremstillingsform havde været: It was Mary who was immaculately conceived(,) according to a Vatican dogma dating back only to 1854. Kommaet efter conceived er valgfrit, derfor har jeg sat det i parentes.
Slet og ret at kalde the Virgin for Mary sætter hende i bås med alle verdens andre Mary’er og tyder på en vis mangel på ærbødighed. Denne opfattelse bestyrkes af, at forfatteren undlader at sætte komma foran den efterfølgende who-sætning. Derved gør han, hvad der i virkeligheden er en parentetisk henførende bisætning (=den fortæller en detalje om jomfru Maria), til en bestemmende henførende bisætning. Dvs. forfatteren lader som om det er nødvendigt at identificere, hvilken Mary der er tale om. Beslutningen om at trække bileddet, according to a Vatican dogma dating back only to 1854 frem i sætningen og afgrænse det med kommaer, samler opmærksomheden om det – hvor tynd en basis kan et religiøst trospunkt hvile på? – er det spørgsmål, forfatteren derved rejser.
I denne lille sætning er ordstilling og tegnsætning brugt ryg-mod-ryg med forrygende virkning, således at summen af de tre små sproglige skaktræk, vi her har kommenteret, virker som en lodret provokation og er utvivlsomt ment som sådan.
Ren provokation: Den sidste sætning med det direkte spørgsmål, er ligeledes ren provokation. Det samme gælder de tre efterfølgende direkte spørgsmål i det andet afsnit.
Og nu til næste afsnit
Intet komma: I ask him (the archbishop of Canterbury) how it’s going. På dansk ville vi have haft komma efter him (komma før hvord (her ”hvordan”), på engelsk må der ikke være komma. Dette er helt regelmæssigt.
Ærkebispen nøler: “Well” – he lowers his voice – “I’m rather trying to keep my head down.” Tankestregerne antyder en vis tøven fra ærkebiskoppens side – igen helt ifølge reglerne for brug af tankestreger, men temmelig sigende om ærkebiskoppen.
Forfatteren overvejer: Well, why, in that case, I want to reply, did you seek a job that supposedly involves moral leadership? Kommaerne er valgfri pausekommaer. De gengiver forfatterens tøven, før han opgiver at svare, men ved at vælge kommaer i stedet for tankestreger, som ved ærkebispens ord, undgår forfatteren den undertone af usikkerhed, som omgiver ærkebispens tøven. Fordi pauserne er gjort ’slagfaste’ v.h.a, kommaerne, skaber de også forventning hos læseren om forfatterens svar.
Fristelse og resignation: But I let it go. En ganske kort helsætning, som også kunne have været afgrænset med kommaer. De lange pauser viser både forfatterens fristelse til at svare, og hans træthed over det, at han kender svaret på forhånd: What do I care what some Bronze Age text says about homosexuality? Igen, et direkte spørgsmål, som er svaret på det svar, forfatteren forudså, ærkebispen ville give.
Nådesstødet: And there’s something hopelessly innocent about the archbishop. Her har vi så tilsyneladende forfatterens undskyldning for ikke at have konfronteret ærkebiskoppen med sit spørgsmål, men det er i virkeligheden indledningen til forfatterens nådesstød: He looks much more like a sheep than a shepherd. What can one say in any case about a religion that describes its adherents as a flock?
Og det spørgsmål lader forfatteren så stå, til læseren at besvare.
Tegnsætning i praksis – bryd reglerne
Jeg vil ikke anbefale dig at bruge denne model, så længe der er censorer på dine tekster, men derefter – ordet er frit, og det er din tegnsætning også. God fornøjelse med at finde din egen stil og tegnsætning, for det er en fornøjelse på engelsk!