Hjælpeudsagnsordene kaldes sådan, fordi de bruges til hjælp til at danne de tider, som ikke kan dannes ved hjælp af udsagnsordenes bøjningsformer.
De tider, der skal hjælp til at danne, er førnutid, førdatid, fremtid og fortids fremtid samt alle de udvidede tider, altså alle ing-formerne. Se skemaet om udsagnsordenes tidslinje.
Hjælpeudsagnsordene er:
- To be
- To have
- Shall/will
- To do
- To be going to
To be
| X | Nutid | Datid |
| I | am (’m) | was |
| You | are (‘re) | were |
| He/she/it | is (‘s) | was |
| We/you/they | are (‘re) | were |
Navnemåde: to be
Kort tillægsform: been
Lang tillægsform: being
(Udsagnsord og udsagnsled for en definition af disse grammatiske udtryk).
Som hjælpeudsagnsord bruges to be til at danne lideform og de udvidede tider. Se De udvidede tider, Handleform og lideform og Udsagnsordenes tidslinje.
To have
| X | Nutid | Datid |
| I | have (’ve) | had (’d) |
| You | have (‘ve) | had (’d) |
| He/she/it | has (‘s) | had (’d) |
| We/you/they | have (‘ve) | had (’d) |
Navnemåde: to have
Kort tillægsform: had
Lang tillægsform: having
Som hjælpeudsagnsord bruges to have til at danne førnutid og førdatid. Se skemaet Tidslinje.
Men læg mærke til forskellen mellem følgende sætningspar:
They’re (are) gone = de er forsvundet/døde.
They’ve (have) gone = de er rejst/taget af sted.
Are they done? = er de færdige?/er de ovre det?
Have they done it? = har de gjort det?
Grammatisk viser sætningerne med to have en ganske normal brug af førnutidsformen, mens to be er brugt som hovedudsagnsord, og den korte tillægsform gone/done står som omsagnsled til grundled.
Meningsmæssigt udtrykker sætningerne med to have en handling og sætningerne med to be en tilstand.
Shall/will
| X | Nutid | Datid |
| I | shall (’ll) | should (‘d) |
| You | will (’ll) | would (’d) |
| He/she/it | will (’ll) | would (’d) |
| We | shall (’ll) | should (’d) |
| You/they | will (‘ll) | would (’d) |
Shall og will eksisterer kun i formerne nutid og datid, og de tager ikke ‘s’ i 3. person ental.
Som hjælpeudsagnsord bruges shall/will til at danne fremtid og fortids fremtid. Se skemaet Tidslinje.
Shall/will virker automatisk også som mådesudsagnsord. Hvis man vender forholdet mellem dem om, således at will/would bruges i første person ental og flertal og shall/should i de øvrige personer, kommer der nemlig et element af vilje og hensigt med i betydningen. Se kapitlet om Mådesudsagnsordene.
To do
| X | Nutid | Datid |
| I | do | did |
| You | do | did |
| He/she/it | does | did |
| We/you/they | do | did |
Navnemåde: to do
Kort tillægsform: done
Lang tillægsform: doing
To do + spørgsmål
To do bruges til at danne spørgsmål i hovedsætninger, undtagen hvis der allerede er et andet hjælpeudsagnsord i sætningen, og/eller hvis spørgeleddet er grundled.
Eks:
Who said that? (spørgeleddet er grundled = ingen omskrivning).
Did the people say that? (spørgeleddet er udsagnsled = omskrivning).
Was the cavalry wavering? (der er allerede et andet hjælpeudsagnsord i sætningen = ingen omskrivning).
Did they make the cavalry waver? (der er intet andet hjælpeudsagnsord i sætningen = omskrivning).
To do + not
To do bruges også i not-sætninger, hvor der ikke findes noget andet hjælpeudsagnsord.
To do trækkes ofte sammen med not, således:
| X | Nutid | Datid |
| I/you | do not (don’t) | did not (didn’t) |
| He/she/it | does not (doesn’t) | did not (didn’t) |
| We/you/they | do not (don’t) | did not (didn’t) |
I don’t think these are your field glasses.
They didn’t think the field glasses were his.
To be going to
Bøjes efter mønsteret for to be.
Bruges om fremtid og hensigt som alternativ til shall/will, for eksempel:
I’m going to write that memo tomorrow.
I’ll write that memo tomorrow.
Men bemærk nuanceforskellen:
I’ll travel the world one day (fremtiden ligger fast på det punkt).
I’m going to travel the world one day (det er min hensigt).
Sammentrækning eller ej?
De sammentrukne former vinder mere og mere frem på engelsk. Det gælder især i medierne og i tekster beregnet på unge læsere og især, hvis grundleddet er et personligt stedord, som vist i eksemplet herunder. En god tommelfingerregel er, at hvis dine fagkolleger og/eller de læsere, din tekst er beregnet på, er akademikere og/eller går med slips og jakke, er det bedst kun at bruge sammentrækninger, hvis den lange form lyder meget kluntet.
| Grundled | Udsagnsled | omsagnsled til grundled |
| The foot soldiers | are | all excellent runners |
| They | ’re | all excellent runners |
Undtagelser
Hjælpeudsagnsordene omskrives ikke, men to be, to have og to do kan også optræde som selvstændige udsagnsord, og så omskrives de som følger:
To be omskrives kun med to do i bydeform, i sætninger, hvor det skal have eftertryk samt i nægtende sætninger med not, for eksempel:
Do be sensible (bydeform + eftertryk)
Don’t be such a wavering fool! (bydeform + not).
To have kan altid omskrives med to do, når det bruges som selvstændigt udsagnsord, men man behøver ikke at gøre det, hvis:
a) det betyder at eje, besidde, have kontrol over eller
b) man bruger have got i stedet. Have got er meget almindeligt især i talesprog og uformelt skriftsprog, for eksempel:
Do you have your field glasses? (have = selvstændigt udsagnsord i betydningen: er du i besiddelse af, derfor = omskrivning).
Have you got your field glasses? (have got = ingen omskrivning).
To do omskrives altid, når det optræder som selvstændigt udsagnsord, for eksempel:
Did you do that? (did = omskrivning, do = selvstændigt udsagnsord).