Hele klasser, hele mængder, evige sandheder og almene begreber kan signaleres både ved brug af artikler og ved at udelade artikel.
Forklaring og regler for brugen af de engelske artikler: Almene begreber følger her.
Ikke-tællelige navneord
Ikke-tællelige navneord kan kun optræde som generelle begreber i ubestemt form uden brug af artikel, f.eks.
Grain is an important export article (korn).
Der er ikke andre muligheder, hverken på engelsk eller dansk. Men se så følgende sætning: Flour is made from grain (mel/melet).
På dansk har vi her valget mellem ubestemt og bestemt form, men på engelsk er der stadig kun den ene mulighed: flour. Hvis du sætter artikel på den engelske sætning, sker der straks en begrænsning af begrebet, og det vil forvirre din læser, som umiddelbart vil spørge: What flour?
Navneord, der betegner abstrakte begreber, opfører sig ligesådan, bl.a. alle, der ender på -ism: Naturalism was beginning to emerge (naturalismen). Marxism was the dominant ideology of the period (marxismen). History shows us (historien), Public opinion was negative (den offentlige mening). What did we know of life after death before Monty Python? Protestantism is predominantly a northern European phenomenon.
Det gør ingen forskel, om det abstrakte navneord indgår i en fast vending: Time flies (tiden flyver). In reality (i virkeligheden). Truth is relative (sandheden er relativ). Og sidst men ikke mindst: You have to commit this to memory (hukommelsen). Danskernes hukommelse er altså begrænset, englændernes ikke. Dette sidste eksempel og kommentaren kan du bruge til at huske, hvordan hele gruppen skal behandles.
Tællelige navneord
Tællelige fællesnavne giver flere muligheder. Sammenlign følgende sætninger:
- Ants are largely ground-dwelling insects (= alle, hele klassen).
- An ant is a largely ground-dwelling insect (= typisk for klassen).
- The ant is a largely ground-dwelling insect (Den enkelte som repræsentant for klassen).
Der er egentlig ingen nævneværdig betydningsforskel mellem de tre sætninger, men der er en væsentlig forskel på deres brug.
Den første sætning viser langt den mest almindelige form, også blandt biologer. Den næste er et typisk ordbogsopslag, måske fordi opslagsord gives i grundform, som i langt de fleste tilfælde er en entalsform, og da begrebet er ukendt (det er derfor, man slår det op), bruges den ubekendte artikel.
Sidste form er typisk det indledende svar på spørgsmålet: What is an ant? Bekendtheden ligger her i det forudgående spørgsmål, derfor den bestemte artikel.
Omvendt foretrækker dansk den sidste form med den bestemte artikel: ”Myren er et insekt, der…”.
Et godt eksempel med kommentar
Følgende eksempel viser den typiske anvendelse af alle de nævnte former:
The title of this painting is Pigeon Tower. A pigeon tower could accommodate thousands of the Persian wild pigeon that could be harvested annually for dung to manure fields and soften leather in Isfahan’s famed tanneries.
Fænomenet, Pigeon Tower, introduceres i den indledende sætning og behandles straks i begyndelsen af næste sætning som et ordbogsopslag: A pigeon Tower.
Dernæst følger den bestemte entalsform, the Persian wild pigeon – i bestemt form, fordi bekendtheden følger automatisk af begrebet pigeon tower. Ental, fordi der er tale om en særlig dueart, den persiske, som således udspecificeres i forhold til duer i al almindelighed. I modsætning hertil ville the Persian wild pigeons have betydet ”de vilde duer i Persien”.
Til sidst falder forfatteren automatisk tilbage på den umiddelbart mest anvendte formulering, ubestemt flertal, i fields og leather, fordi den omgivende tekst ikke her stiller særlige krav til formuleringen. På dansk ville vi nok umiddelbart have foretrukket ”markerne” og ”læderet”.
Denne forskel i valget af form til at udtrykke det almene og generelle er symptomatisk for de to sprog. Det er derfor en forskel, du skal være opmærksom på, når du skriver. Langt det sikreste for dig vil være at holde dig til den ubestemte flertalsform på engelsk med undtagelse af de få tilfælde, hvor brug af denne form vil forvanske meningen.