Navneordenes ejefaldsbøjning: Ejefald dannes på engelsk enten ved at tilføje apostrof-s eller bare apostrof, eller ved brug af den såkaldte of-genitiv.
Fællesnavne i ental
Fællesnavne i ental danner ejefald ved at tilføje apostrof-s:
the boy’s classroom
the party faithful’s support
the receptionist’s desk.
Fællesnavne i flertal
Ord der ender på flertals-s tilføjer kun apostrof:
the boys’ classroom
the party faithfuls’ support.
Alle andre flertalsord
Alle andre flertalsord tilføjer apostrof-s ligesom i ental:
the women’s council
his feet’s unusual form.
Sammensatte navneord
med flertalsbøjning på forreste led, har apostrof-s på sidste led:
parents-in-law og parents-in-law’s
Gruppegenitiver
Gruppegenitiver har også apostrof-s på sidste led:
His sisters, aunts and uncles’ departure.
Møder du andre former for ejefaldsbøjninger af fællesnavne, har du enten fundet en trykfejl, eller der er tale om en fast forbindelse, som bare hedder sådan. Drejer det sig om et udtryk, som du har brug for, må du simpelthen tjekke, om formen er korrekt, og i givet fald lære hele udtrykket udenad. Ellers kan du bare læse videre.
Egennavne
Egennavne tager apostrof-s, men hvis ordet allerede ender på s, er der tendens til at nøjes med apostroffen:
John’s, Mary’s, Germany’s, Charles’(s).
Navne fra antikken
tager kun apostrof:
Pericles’, Socrates’, Hercules’.
Of-genitiv
En of-genitiv er egentlig et forholdsordsled, f.eks. The unusual form of his feet, sml. his feet’s unusual form.
Den gængse regel for navneordenes ejefaldsbøjning har længe været, at kun personer og personifikationer kan tage apostrof-s. Andre ejefald må dannes ved hjælp af en of-genitiv.
Reglen holder bare ikke længere, hvis den nogensinde helt har gjort det. Man kan efterhånden finde apostrof-s brugt i alle mulige sammenhænge, hvor valget ikke afhænger af navneordets betydning, men af sætningstema og sætningsrytme. Med andre ord, du kan roligt vælge apostrof-s eller of-genitiv afhængig af, hvad der lyder bedst og giver den klareste mening.