De henførende stedords specialitet er, at de knytter to oplysninger sammen ved at ”føre” denne ene ”hen” i et underordnet forhold til den anden, deraf betegnelsen ”henførende” stedord.
De henførende stedord
- Who, whom, whose
- Which
- That
- What
- Whoever, whichever, whatever
- As
Bøjning
Who bøjes alt efter hvilken grammatisk funktion, den har i sætningen. Whoever bøjes lige som who. De andre er ubøjede.
Who
| X | Genstandsled | Styrelse i forholdsordsled | Ejefald |
|---|---|---|---|
| who | who(m) | whom | whose |
Who er grundledsformen, men man kan også finde den brugt som genstandsled.
Whom bruges som genstandsled i formelt fagsprog. Som styrelse i et forholdsordsled bruges altid whom .
Whose bruges især om personer, men kan også i nogle tilfælde bruges om ikke-personer. Se under which.
Begreber der bestemmer stedordenes brug
De enkelte ord i gruppen afviger med hensyn til hvilken antecedens de vil acceptere, om de kan stå navneagtigt eller tillægsagtigt, og om de kan vise frem eller tilbage. Disse begreber i afsnittet Generelt om stedord.
De henførende stedord afviger også med hensyn til, om den oplysning de underordner, er bestemmende eller parentetisk. En bestemmende henførende bisætning definerer et led i hovedsætningen og kan ikke udelades, uden at sætningen bliver grammatisk og meningsmæssig ufuldstændig. En parentetisk sætning har et selvstændigt indhold og er ikke en nødvendig del af helsætningen.
Bestemmende henførende bisætninger
| Sætnings-former | Sætnings-former | X | O | Genstandsled |
|---|---|---|---|---|
| Helsætning | Hovedsætning | Those | are advancing | an argument |
| Helsætning | Henførende bisætninger | who believe that the existence of a conscience is proof of godly design. | that simply cannot be disproved because there is no evidence for or against it. |
Eksemplet her er en helsætning, som består af en hovedsætning, Those are advancing an argument, og to henførende bisætninger. Umiddelbart giver hovedsætningen ingen mening. Vi mangler at vide, hvem grundleddet those står for, og vi ved heller ikke, hvad det argument der nævnes er for noget.
Grammatisk mangler grundleddet those en antecedens, og det er den mangel who-sætningen udfylder. Den er dermed en nødvendig del af hovedsætningen og bestemmende.
That-sætningen er ligeledes bestemmende. Idet den giver det ubestemte genstandsled, an argument, en grammatisk og meningsmæssig nødvendig udfyldning.
Parentetiske henførende bisætninger
| X | O | Omsagnsled til grundled | Sætningsbiled |
|---|---|---|---|
| Darwin | was | prone to that solipsism which imagines that the universe is preoccupied with one’s own fate, | which, however, makes his scientific rigour the more praiseworthy since it did not arise from any intention but that to find out the truth. |
Eksemplet her er en enkelt helsætning, der består af en hovedsætning, Darwin was prone to that solipsism, med to henførende bisætninger, der begge begynder med which. Den første which–sætning lægger sig til solipsism. Den er bestemmende og derfor ikke markeret her. Læg også mærke til, at den ikke er adskilt fra hovedsætningen med komma.
Fordi de indeholder grammatisk og meningsmæssigt nødvendige oplysninger, må bestemmende sætninger ikke adskilles fra hovedsætningen med kommaer eller andre tegnDen næste bisætning har også which til grundled. Den viser tilbage til den foregående sætning som helhed og giver os forfatterens kommentar til de oplysninger, han har givet der. Den er ikke en nødvendig grammatisk eller meningsmæssig del af den foregående sætning. Den er parentetisk.
En parentetisk henførende bisætning kan omskrives til en selvstændig helsætning:
Darwin was prone to that solipsism which imagines that the universe is preoccupied with one’s own fate.//This, however, makes his scientific rigour the more praiseworthy since it did not arise from any intention but that of finding out the truth.
Teksten består nu af to ligeværdige helsætninger. Skillepunktet mellem dem er markeret med skråstreger. I dette tilfælde bærer den parentetiske sætning faktisk forfatterens hovedargument. Det er derfor, det er en god ide at gøre den til en selvstændig helsætning. Og det er også sådan, originalteksten var, før vi brugte den som eksempel her.
Man kan godt have en parentetisk henførende bisætning, selv om den ikke har et henførende stedord. Det viser vi her:
| X | O | Gestandsled |
|---|---|---|
| Ruth Adam, a now neglected writer who lived through the first half of the twentieth century, | described | the society after World War I as ‘the Mutilated Society’. |
Hovedsætningen er, Ruth Adam described the society after World War I as ‘the Mutilated Society’, Egennavnet Ruth Adam er grammatisk og meningsmæssigt tilstrækkelig identifikation af grundleddet alene. Who-beskrivelsen af Ruth Adam er dermed en parentetisk henførende bisætning, hvor grundled og udsagnsled er udeladt, men som indeholder en bestemmende henførende sætning. Således:
| X | O | Omsagnsled til grundled |
|---|---|---|
| (Who) | (was) | a now neglected writer who lived through the first half of the twentieth century. |
Det er denne underforståede struktur, der bestemmer tegnsætningen, med komma efter Ruth Adam, men ikke før who.
Det du skal lægge mærke til her, er den informationsværdi, der ligger i bisætningen. Den er ikke større, end at sætningen kan udelades, flyttes ned i en fodnote eller sættes i parentes.
Underordning – opsummering
Du kan kende en bestemmende henførende bisætning på, at den er en nødvendig del af hovedsætningen, grammatisk og meningsmæssigt. Den er ikke adskilt fra hovedsætningen med kommaer.
Du kan kende en parentetisk henførende bisætning på, at den er grammatisk unødvendig for hovedsætningen. Meningsmæssigt kan den være så betydningsfuld, at den bør skilles ud og gøres til en selvstændig helsætning; eller den kan være så overflødig, at den kan udelades, flyttes ned i en fodnote eller sættes i parentes. Den adskilles fra hovedsætningen med kommaer.
Disse regler for, hvordan du kan kende de to slags sætninger er omvendt også gode regler for, hvordan du kan redigere din tekst med bedst udbytte.
Skemaerne
Her følger to skemaer over de henvisende stedords brug i bestemmende og parentetiske sætninger. De navneagtige og tillægsagtige funktioner forklares i næste kapitel.
De henførende stedord i bestemmende bisætninger
| Navneagtigt | Navneagtigt | Navneagtigt | Navneagtigt | Navneagtigt | Navneagtigt | Tillægsagtigt |
| Antecedens | Antecedens | X | Genstandsled | Styrelse for forholdsordsled | Ejefald | Tillægsagtigt |
| Navneled: Ental og flertal | person/ personifikation | who that | who/whom that | whom that | whose | what |
| Navneled: Ental og flertal | ikke-person | that which | that which | that which | of which whose | what |
| Navneled: Kollektiv | med udsagnsord i ental | that which | that which | that which | whose | what |
| Navneled: Kollektiv | med udsagnsord i flertal | who that | who/whom that | whom that | whose | what |
Læg mærke til, at hvis du bruger that, skal forholdsordet stå sidst i sætningen. Det samme gælder hele vejen ned i denne kolonne.De henførende stedord i parantetiske bisætninger
| Navneagtigt | Navneagtigt | Navneagtigt | Navneagtigt | Navneagtigt | Navneagtigt | Tillægsagtigt |
| Antecedens | Antecedens | X | Genstandsled | Styrelse for forholdsordsled | Ejefald | Tillægsagtigt |
| Navneled: Ental og flertal | person/ personifikation | who | who/whom | whom | whose | which |
| Navneled: Ental og flertal | ikke-person | which | which | which | of which whose | which |
| Navneled: Kollektiv | med udsagnsord i ental | which | which | which | whose | which |
| Navneled: Kollektiv | med udsagnsord i flertal | who | who/whom | whom | whose | which |
| Hel sætning | ||||||
| tilbagevisende | which | which | which | |||
| fremadvisende | what which |
Forskellen mellem de to skemaer er, at du ikke kan bruge that i parentetiske sætninger, og at du tillægsagtigt skal bruge which i stedet for what.