Handleform og lideform

Helsætninger, hovedsætninger og ledsætninger kan alle optræde både i handleform og i lideform.

Definition af lideform:

I sætninger i handleform udfører grundleddet handlingen, i sætninger i lideform berøres grundleddet af handlingen, eller handlingen går ud over grundleddet. F.eks.

Handleform: The sign used to say ‘Windsor Castle. Royalty and Empire.’
Lideform: The sign was changed to ‘Windsor. Legoland’.

Eksempel

Det klassiske danske skoleeksempel på forskellen mellem handle- og lideform er dette:
Handleform: Slagteren slagter grisen.
Lideform: Grisen slagtes af slagteren.

Eksemplet er meget let at huske, derfor vil jeg lige minde dig om det, men det er også vigtigt at pointere, at lideform aldeles ikke behøver at involvere lidelse som sådan:
Lideform: The award will be presented to the winner by the foundation president
Handleform: The foundation president will present the award to the winner.

Bemærk

Læg mærke til, at i den passive sætning med prisvinderen får vi at vide, hvem der udførte handlingen, men i sætninger i lideform nævnes dette typisk ikke, som du kan se i eksemplet med turistskiltet, der blev ændret.

Sætningen som begreb og forskellen mellem de forskellige sætningstyper er grundlaget for at forstå mange af de ting, der bliver forklaret her på siden.


Mangler du en god og gratis engelsk online ordbog? Prøv Meriamm-Webster